Lidt nyt skal der til ..!

scr_prt

Ja det er jo ikke den store forandring der er kommet.. men satser på at resten kommer i løbet af de næste par dage. Har nogle småting jeg godt kunne tænke mig at ændre på siden, blandt andet utrolig meget ude i sidebar’en. Men det skal nok komme.. lige nu ville jeg faktisk bare have noget andet op, end det gamle design, men – det er utrolig svært at koncentrere sig om at være kreativ med en papegøje der holder snakke-dag lige ved øret.

Så det må komme lidt hen ad vejen, og det er slet ikke sikkert at farverne bliver hængende, baggrunden er måske også lidt for simpel til min stil.. men nu må vi se.. Overvejer endda at hoppe udenfor her en af dagene og få taget lidt forårs billeder til topbanneret eller lignende.. Det er jo det der er så dejligt med foråret – kreativiteten begynder atter at røre på sig, og man får lyst til at tage lidt billeder.. for hele vinteren er den del bare på 0 ha ha

Og nu hvor jeg alligevel er igang med endnu et blogindlæg, så lad mig da lige fortælle om sidste weekend. Der var vi nemlig ude og nyde det gode vejr vi havde om lørdagen. Vi pakkede lidt provianter og tog ud i skoven, hvor vi desværre ikke kunne bruge vores normale sted, men måtte finde et ikke så langt derfra. Det var nogle ting der manglede, blandt andet sten til grillen, men vi løste det (eller Martin gjorde ha ha) på en yderst finurlig måde :)

 

Virkelig hyggelig dag, og om søndagen var der dømt påskefrokost hos svigerforældrene. Der endte vi så med at sidde stort set hele søndagen og bare sludre og hygge. Det kan også være tiltrængt engang imellem ha ha..

Nu er der South Park på Comedy Central (en af mine yndlings kanaler) så jeg sætter mig og prøver at komme videre med noget design, medens jeg kan se et par afsnit af det :)

IG udpluk

 
 

 

1: Købte ny striktrøje for et stykke tid siden, og har nærmest levet i den lige siden ha ha .. 2: Fik et universal lens kit til min mobil med posten, og måtte jo finde en masse ting at afprøve det på. 3: T-shirt som jeg bestilte via Wish app’en. Loooooove! 4: Martins slange.. hun er fiiiin men jeg hader når hun skal have mad ha ha 5: Lille blazer som jeg købte på arbejdet. 45 kroner – det er en go’ deal! 6: Neglebånds olie.. det er guld værd <3 7:  Sidst men ikke mindst – så skal i jo ikke snydes for et billede af Fenja n_n

Loot Crate : Februar 2015

lootcrate_IMG

Ja, så var den jo landet. Min første Loot Crate pakke. Hentede den for et par dage siden, men siden jeg har ligget syg så har jeg ikke orket at fortælle om den ha ha.. sådan kan det jo gå nogen gange. Jeg er ovenud tilfreds med pakken, omend jeg havde håbet på en t-shirt. Eneste ting jeg ikke har fået taget billede af, er en plakat af Pac Man og en controller. Matthew Santoro har dog lavet en video hvor han viser alt i pakken (undtagen kortspillene), den video kan du se her. Selve kassen som tingene kommer i, er et brætspil som man får brikker med til. Det er så smart at udnytte kassen til noget fornuftigt, istedet for bare at skulle smide den ud :)

Jeg har fået malet lidt på min Munny, men må sige, at tusserne der følger med ikke er de bedste. Fik lavet et ret kært design her den anden dag, men alt blev nærmest tværet ud inden jeg var færdig ha ha.. de er nu ret smarte, for man kan bruge dem flere gange, og selve Munny’en er utrolig nem at gøre ren – man skyller den bare under vandhanen, tørrer den, og så er den good to go igen :) Og ja – Hex Bugs er super seje! Jeg kan huske at Christoffer havde en hel del af dem, og vi hyggede os altid når vi legede med dem. Denne her er dog en ret stor krabat, så de små baner osv ville ikke kunne passe den. Så indtil videre får den lov til at ligge i kassen. Vil gerne have en rumdeler eller nogle hylder en dag, så tingene kan stå fremme, selvom det nok kommer til at fylde en hel del ha ha

Hvad jeg elsker mest, er at det tit er unikke objekter med, som en dag kan gå hen og blive mange penge værd. Glæder mig helt til denne måneds pakke – det bliver også spændende at se, hvor længe jeg skal vente på at modtage den n_n Jeg håber ikke det varer ligeså længe som med februar måneds dog.. Men hey – så længe tingene kommer, så er det vel også det der tæller n_n

Næste gang vil jeg også lave en video, syntes bare ikke overskuddet har været der i denne omgang. Men jeg VIL gøre det næste gang :)

Hvis du kunne tænke dig at prøve at modtage sådan en lækker Loot Crate, så kan du gå ind her og tjekke det ud :) For os som elsker spil, nørdede ting og har en smule samlermani, så er det guld værd, og prisen er faktisk ikke så slem som man skulle tro :)

Nu vil jeg gå og lægge mig. Det har været en lang dag, tilbragt i sengen, og vi er efterhånden ret smadrede herhjemme. Resten af weekenden står på hygge, lækker mad og en masse gode film (håber jeg ha ha).. og piger – husk nu at det er lørdag den 14 marts i morgen = bøf og blowjob dag. Mændenes favoritdag n_n Husk at forkæle Jeres kærester/ægtemænd, om ikke andet med noget lækker mad n_n

God nat – og sov godt …

Farlige Netto og nuttede dyr :)

stuff_IMG

Folk der kender mig, ved at jeg som regel altid glider rundt og kommer godt og grundigt galt afsted. Sjovt nok har jeg ikke problemer med at bevæge mig ude på glatte overflader udenfor – men giv mig et parket eller linoleum gulv, så skal I se en privat forestilling af Bambi På Glatis. Jep.. Og det er så lige tilfældet, at M har linoleum gulv ude i køkkenet. Behøver jeg at sige, at jeg har været ved at lande på langs et X antal gange?! Nej vel ha ha

Skulle lige i Netto på vej hjem fra arbejdet, og købe flütes til suppen i aften, og fandt disse lækre sager i deres Spot Vare afdeling. Dyre var de heller ikke, 39,- stykket for at være præcis. Handskerne købte jeg faktisk mest, fordi jeg endelig har fået mit Yoga program tilsendt, så det vil jeg snart igang med :) Og ja – tør hud på hænderne er heller ikke lige det smarteste, hvis man skal lave en masse øvelser på gulvet. Jeg indrømmer gerne, at jeg med glæde kunne have tømt butikken for trænings tilbehør – der var jo masser. Men ok.. det har lige været jul og alt det der, så det er vel egentlig oplagt ha ha

Ellers er jeg næsten lige kommet hjem. Jeg er alene hjemme, så mig og dyrene har tændt noget hyggebelysning, og jeg har lavet mig en kop kaffe, sat CSI på tv’et og sidder nu her.. og slapper af.. aaaah skønt :D

animals_IMG

Dugfriske billeder af “børnene” ha ha… Fine er de, og heldigvis kommer de stadig godt ud af det med hinanden. Fenja ved godt hun skal passe meeeget på med ham, men hun elsker stadig at ligge og betragte ham, ligge i bunden af hans bur og alt det der. Han har også lært at sige hendes navn, og kalder tit “Fenja, kom” efterfulgt af kysselyde ha ha.. skøre fugl og ligeså skøre kat ♥

Nå.. jeg må hellere til at foretage mig noget fornuftigt. Har lidt arbejde der skal fikses, og så er det ellers ren afslapning resten af dagen.

Wonderful days <3

 

 

Mig og Fenja nyder drengens selskab. Vi ser film, krammer, putter og griner.. så bliver det altså ikke meget bedre i mine øjne n_n I dag har kæresten fået tilsluttet fjernsynet i soveværelset, til antennestikker, så det ender nok med at vi smider os tidlig i seng og ser en film eller to. Fenja elsker som sagt at være her, så jeg nænner ikke at tage hende med hjem i de her dage :) Hun hygger med kæresten og de mange kvadratmeter, medens jeg er på arbejdet :) Og for at være helt ærlig, så har jeg heller ikke lyst til at tage herfra igen.. Det er ikke altid nemt at tage det med ro, kan jeg ærlig indrømme ha ha.. Men det er jo bedst n_n

Noget som jeg så er begyndt på igen nu, er jo at tage bussen frem og tilbage. Jeg tager dog cyklen fra endestationen, da bussen ikke kører helt til og fra arbejdet – den stopper på stationen før. Til sådan en bustur skal man jo have ordenlig musik, så følte jeg var nødt til at købe noget bedre til musikken, end de 20 kroners fra Tiger ha ha…

Nu mangler jeg så lige at få fat i det periodekort. Jeg troede lige at jeg kunne bruge den app hvor det kan købes over mobilen, men det fungerede desværre ikke til Windows Phone.. Så lige der irriterede det mig gevaldigt at jeg ikke længere havde en iPhone.. Men ja – løber snart tør for klippekort, så skal snart til at få set på hvordan jeg kommer frem og tilbage fra arebejdet.

Nå.. skal vidst til at starte kaffemaskinen, og lave mig en kop Oreo chokolade :) Jeg faldt også over Go’ Is i Fakta, med Lakrids og Nougat og Chokolade, så det kan jo være man skal smage dem også :) Hygge n_n

1 Advent

1 Advent blev fejret lidt sent herhjemme. Mig og damen ovenover har nemlig været på weekend hos den nye kæreste, så da jeg kom hjem fik jeg skyndet mig at åbne gaverne fra Jeanette. Og iiih hvor var det nogle fine gaver. Jeg fik en lyskæde og en lille julemus, og Fenja fik sørme også en lille pakke, med katteguf. Sjældent har jeg set hende spise noget så hurtigt, og hun er ellers ret kræsen n_n

Jeg glæder mig helt til næste søndag, hvor vi kan åbne næste gave :) Og om lidt skal jeg så i seng. Klokken er lidt over 00:30, og jeg har været på farten i over 1 time. Ikke sådan når manden bor et stykke herfra, og man skal frem og tilbage med bus hi hi.. heldigvis så er Fenja nem at have at gøre med, så hun tager rejsen med stiv hale. Hun savner dog allerede selskabet hos kæresten, da hun elskede at sidde og betragte hans papegøje, og ja – hun elsker også kæresten. Så jeg har en lidt utilfreds lille dame herhjemme her til aften.

Jeg er selv lidt utilfreds over at måtte skulle tage hjem.. Ville jo helst blive hængende der i et par dage mere, så i morgen tager jeg tilbage. Bliver vidst også nødt til at fikse noget periodekort eller lignende, nu hvor klippekort er et overstået kapitel fra i morgen af. Jeg har overvejet både rejsekort og periodekort, men hælder mest til det sidste.

Nå.. jeg vil til at sove, klokken er ved at være mange, og jeg har arbejde i morgen tidlig. Meget tidlig ha ha.. Heldigvis sov jeg længe i dag, så jeg tror det går :) God nat :)