Av mine lårbasser ha ha

Jeg er endelig kommet igang med træningen igen. Gik lidt flad i den der i en periode – sådan er det vidst tit når man er alene oppe og træne, og ikke har nogen til at peppe en igang de dage man er lidt sløv og træt. Men i dag kom jeg afsted. Det kommer sig vidst også af, at jeg endelig er kommet igang med at spise morgenmad igen. Ikke meget – for jeg har virkelig ikke nemt ved at presse mad ned lige efter at være vågnet, men lidt er jo bedre end ingenting :) Samtidig har jeg også sørget for at spise en god solid frokost i dag, og efter træningen stod den lige på noget Aloe Vera vand og en protein bar.. mums :)

Om lidt skal jeg endelig i gang med at se videre på TWD – jeg har ikke kunnet følge med siden min gamle computer stod af, men nu hvor den nye er flyttet ind, så er det ikke et problem længere. Glæder mig helt til at sidde og få set i hvert fald 1 afsnit :)

Og sidst men ikke mindst – tak til Jer der har skrevet de sidste par uger. Jeg skal nok få svaret Jer indenfor længe :)

The last few days..

20160314_115857

Den sidste uges tid eller lignende har været præget af kursus. Jep. Vi har været i fuld gang med at godkendte opgave, lave opslag til alle afdelinger og foldere til fremtidige medarbejdere. Det har givet lidt ekstra sved på panden, men samtidig har det også givet enormt meget blod på tanden angående den funktion man har på arbejdet nu om dage. I morgen er det så sidste kursus dag, så vil jeg have været afsted i alt i 3 dage. Det er lidt ekstra hårdt, når man er vant til at lave noget fysisk hele dagen, at så skulle sidde stille i så mange timer. Men i morgen har jeg min kollega med, som fik udskudt sin sidste dag, da kursusholderen desværre var syg da hun skulle have været derind. Fedeste er jo, at vi har fået tildelt et kontor, som vi virkelig glæder os til at gå igang med at gøre til vores helt eget. Det bliver fedt, og vi er pt. ved at opstøve computer, skrivebord og alt det praktiske. Indtil da, må min bærbare komme med på arbejdet i ny og næ, og blive brugt til f.eks. at få lavet opgaven til kurset.

Udover alt det ræs, går det godt. Jeg var til holdtræning i går, så er lidt øm og stiv i leddene i dag, men har det pragtfuldt udover det. Og man kan jo ikke andet end at boble af liv og glæde, nu hvor solen endelig er begyndt at skinne hele dagene. Life is good :)

 

Instagram udpluk

 

 instagram_IMG

Jeg gik og fik klippet lidt slidte spidser af håret her for et par dage siden, og købte derefter argan oil produkter i Netto til absolut ingen penge. 40 kr/stk gav jeg for hhv. shampoo og olie. Og jeg må indrømme at det allerede har gjort underværker for mit vinter tørre hår. Men ja, det hjalp også at få klippet de der 3-4 cm af. Jeg skal dog lige hen og have rettet lidt op i det, da det har vidst sig at være lidt skævt klippet, så har en tid på torsdag i næste uge. Og selvom det bare drejer sig om en halv centimeter i den ene side, så gruer jeg for at det skal ende med at blive virkelig kort all over ha ha. Men det sker jo ikke n_n

Og så har jeg købt en ny smag fra One Hit Wonder eliquids. Mmmmm den smager af dougnuts. Nom nom – og damp videoen (som I burde kunne se hvis I klikker på billedet neders til højre) er af netop den væske. Masser af damp, lige som det skal være :)

Og så skal jeg til Bootylicious hold på onsdag. Jeg er spændt. Meget spændt.. også på om jeg kan bevæge mig torsdag morgen, efter at have trænet i 55 minutter ha ha. Håber dog det går, og jeg glæder mig også til at komme igang med hold træningen, selvom jeg også gruer for det. Men det skal nok blive sjovt, når det endelig går igang :)

Training at home..

kettlerMontana_IMGDet føles så fedt at være kommet igang med at træne igen. Så fedt, at jeg faktisk også går og små træner herhjemme, når jeg har “hviledag”.. Godt nok har vi allerede en træningsmaskine, men jeg er blevet ret bidt af crosstrainere, så jeg har brugt lidt tid på at finde nogle til en fornuftig pris. Lige nu har vi også pladsen til det, så det gælder jo om at udnytte det medens det kan lade sig gøre :)

Jeg har fundet nogle ret fine nogle, også nogle som ikke fylder så meget, hvilket træningsmaskiner jo har en tendens til at gøre. Blandt andet fandt jeg mærket Kettler, og faldt lidt for deres Montana crosstrainer. Den er vidst lige mig :) Der er mange på den side jeg har fundet den, bare klik her, hvis du har lyst til at snuse lidt rundt :)

Jeg vil nok ikke vælge at købe en af de helt store og avancerede modeller dog, da det netop er begrænset hvor længe det ekstra værelse kan blive brugt til netop dette foremål. Men lige nu ville den passe perfekt derind – så får vi et lille hjemme fitness center. Men ja – det ville altså være lækkert, så man lige kunne snuppe en halv time i ny og næ, de dage man ikke har mulighed for at træne nede i fitness centret. For ja – det er vel begrænset hvor længe det er sjovt at stå og bruge diverse elastikker for at opnå det samme som maskinen ville kunne klare på den halve tid ha ha

Billede - DK (1)

Ømhed længe leve..!

image

Av av, hvor er man øm ha ha.. 2 omgange i fitness og oh boy hvor kan jeg allerede mærke det. Men det er jo også sådan det skal være. Er faktisk en hel del stolt af mig selv, da jeg var ret øm og ugidelig i morges og medens jeg var på arbejde, og faktisk gik og overvejede at springe træningen over i dag. Tog dog mig selv i nakkeskindet og kom derned, så det er super. Det er heller ikke sidste gang denne uge jeg kommer derned.

Er også lidt spændt på holdtræning, som jeg nok begynder på meget snart. Forhåbentlig er der nogle gode begynderhold, som jeg kan deltage i.

Ih det bliver godt.

Nu skal jeg snart i bad – der var ikke varmt vand i fitness centret så det blev en rigtig kold fornøjelse, så jeg glæder mig til det obligatoriske aftenbad… og så tror jeg den står på film resten af aftenen.

Tomorrow!

image

Så var jeg endelig igang igen.. eller ja, fra i morgen står den på træning og sundere kost. For selvom jeg har tabt mig en hel del (yay) så kunne jeg stadig trænge til lidt mere muskler. Så mig og Martin smuttede lige i stadium i dag, og købte trænings tøj osv så jeg er klar til i morgen. Jeg har nemlig fået meldt mig til i Fitness World igen. Så jeg glæder mig helt til at komme igang, denne gang skal jeg også til at være mere aktiv i forhold til hold træning, men i starten vil jeg koncentrere mig om løbebånd og styrketræning. Ih det bliver godt :)

Og i går fandt vi ud af at Sunset laver salater igen, så nu er jeg hooked. Og har faktisk levet vegetarisk i et par dage nu, og det går rigtig godt. Så det vil jeg gøre mest muligt – hvilket jo er nemt nok når man ikke er den store kødspiser til at starte med ha ha

Nu vil jeg nyde dagens første kop kaffe, se lidt film og så ellers nyde det dejlige selskab resten af denne søndag aften.. <3

Tone your butt the easy way..!

image

Jeg ligger syg i dag, og hvad er bedre end at bruge tiden med, end at sidde og kigge på forskellige ting og sager man godt kunne tænke sig på nettet?! Jeg er stille og rolig gået igang med at træne kroppen op og generelt få strammet op. For let’s face it – jeg er jo ikke 20 mere, så kroppen har ikke helt kunnet følge med i mit vægttab..

Jeg kan huske at da Reebok lancerede deres easytone løbesko, at jeg allerede dengang blev vildt fascineret og en smule forelsket i modellen, og gæt så hvad jeg fandt på udsalg hos en af mine favorit online butikker?! Ja netop – lige den model jeg har kunnet tænke mig i årevis. Det må næsten være skæbnen ha ha

Jeg var inde i en løbebutik for et par år siden og spurgte nærmere indtil modellen, og fik der at vide at de egnede sig bedst til asfalt eller løbebånd,  og dengang passede det desværre ikke til min træning, da jeg mest løb i skov og på grus. Nu er sagen lidt en anden, så jeg overvejer det kraftigt. For de skulle jo være ret så geniale og den ene gang jeg har prøvet dem, gik jeg som en drøm. De var virkelig behagelige, omend jeg ikke gik længe nok i dem til at kunne mærke nogen effekt.