Blog Challenge

Billede lånt fra Anne-Mettes hjemmeside

Det er længe siden jeg har været med i en blog challenge. Jeg elsker at være med i dem dog, så det er lidt underligt at jeg ikke deltager i dem noget oftere. Men skidt pyt – nu er det på tide igen. F.o.m den første maj, vil jeg hver dag poste et indlæg med de tildelte emner/spørgsmål :)

Du kan også være med, du skal bare ind og melde dig til på Anne-Mettes hjemmeside, ved at smide en kommentar i hendes indlæg :)

Et lille udpluk

  

1: Grøntsagssuppe m. kikærter 2: Jordbær med Alpro vanilje yoghurt 3: Chokolade smoothie

Jeg har faktisk ikke lavet så meget, som jeg havde regnet med i weekenden. Jeg har mest været ude og nyde vejret, gået nogle lange ture og fået set lidt film. Var f.eks. inde og se Captain America i fredags, den var awesome :) Elsker som regel Marvel filmene, og denne gang var ikke en undtagelse. Jeg var også så heldig, at jeg havde optjent nok points på Biozonen, at jeg kunne betale den ene billet med dem. Så hele turen kostede mig kun 105 kr. Det er jo efterhånden ret dyrt at gå i biografen :P

I dag er planen bare at komme til og fra arbejdet. Jeg er hævet op ved mit venstre øje, og har ufatteligt ondt i øjenlåget .. jeg mistænker at jeg er ved at få et bygkorn. Det begyndte i går, og i dag er jeg så blevet en smule hævet. Heldigvis er det jo ikke noget der påvirker mit arbejde, men det irriterer mig noget så grueligt :P Når jeg så kommer hjem fra arbejdet, vil jeg træne lidt. Planen er jo at træne mandag, onsdag og fredag til at starte med :)

Dette blev et meget rodet indlæg, det må I undskylde. Jeg er vidst ikke helt vågen endnu ha ha… og jeg skal til at pakke madpakke kan jeg se, så jeg bliver desværre nødt til at smutte.. Kan I have en fantastisk dag :)

Finally Friday

Så kom fredagen endelig. Jeg har gået og glædet mig – jeg elsker weekenderne. Elsker også mit arbejde, men elsker at kunne sove længe(re) og ikke behøve at lave noget, medmindre jeg har lyst :) Hvilket jeg jo normalt har..

Denne weekend tror jeg ikke rigtig jeg har planlagt noget. Der har været knald på de sidste par uger, men i denne vil jeg vidst bare tænke på mig selv, og få trænet lidt. Jeg har endda haft lyst til at løbe mig en tur her de sidste par dage, så hvis vejret holder sig ligeså godt som de har sagt i nyhederne, så kan det sagtens være at jeg smutter ud på en lille løbetur.

Senere i dag vil jeg også sætte mig ned og browse efter nogle sundere slik og kage opskrifter. Jeg indrømmer gerne, at den usunde livsstil har fået mig i et massivt greb, og jeg vil gerne væk fra det igen. Slik og kager gør mig ikke glad – jeg savner ligefrem at spise frugt som snack om aftenen, men er inde i en ond cirkel tror jeg ha ha.. Så det er dagens mål.

Fotografering vil jeg også finde tid til. Fik jo taget nogle ret gode billeder sidste weekend, og vil gerne ud og udforske områderne med kameraet igen i denne. Det er nok en af grundene til at jeg elsker min morgengåtur, som jeg tager i weekenden – man ser så mange flotte ting, og som regel ser man altid noget nyt, selvom jeg stort set altid går de samme ruter :)

Nå – arbejdet kalder. Det er jo ikke weekend helt endnu :) Hvad er dine planer for weekenden? :)

Ondt i ryggen?

Jeg har jo, som mange af Jer sikkert ved, døjet med ryggen i rigtig mange år. Da jeg var i starten af 20’erne var jeg igennem et længere forløb (mener det var på omkring 6 mdr.) hvor jeg blev scannet, undersøgt og var til genoptræning. Jeg har slidgigt 4 steder i kroppen, og skal daglig tænke på hvordan jeg bevæger mig, ikke overbelaster eller laver for tunge løft.Fordi jeg arbejder med rengøring, så kan disse ting ikke altid overholdes, men jeg elsker jo mit arbejde. kiro_IMGDerfor går jeg engang imellem til kiropraktor for at blive løsnet lidt op.

Syntes dog tit det er svært ved at finde det helt rigtige sted, så derfor blev jeg rigtig glad, da jeg hørte om Kiropraktor Information – det er simpelthen en side, hvor du kan finde kiropraktorer i dit lokal område, ved at enten vælge dit postnummer eller ved at lade siden lokalisere hvor din computer befinder sig. Jeg syntes det er så fedt, og efter at have været inde og søge på mit lokal område, kunne jeg se, at jeg vidst har valgt det rigtige sted at få foretaget mine behandlinger.

Jeg syntes det er super godt fundet på, og en del nemmere end at søge på f.eks. krak eller andet – der syntes jeg hurtigt at det bliver for rodet, besværligt og indviklet. Det her er jo langt nemmere :) Jeg kan også godt lide, at man inde på siden kan læse om de forskellige behandlinger som kiropraktorer tilbyder. Rigtig godt fundet på, så man ligesom kan fornemme om det er det man skal til, og hvad man godt kunne tænke sig at få kigget på, inden man overhoved tager stilling til andet.

Sommer = Sommersko

 

spartoo_IMG

Det dejlige med at sommeren står for døren, er at man kan pakke sine vintersko væk og iføre sig lette og søde sommersko, i form af sandaler og flotte ballerinaer. Jeg elsker at have ballerinaer på om sommeren – næsten ligeså meget som at gå i bare tæer. Nok også fordi at de er så nemme at komme i og ud af :)

Jeg syntes det er svært at finde nogle, der lever op til de krav jeg har mht sko, men dem ovenover ser ud til at være rigtig gode. Helst vil jeg have de helt bløde – I kender dem godt, dem der krøller helt sammen når man ikke bruger dem. Hvor sålen er helt blød og formbar. Men jeg syntes som sagt de er svære at finde, så derfor må man jo finde sig noget der kommer så tæt på som overhoved muligt :)

Sandaler er også sommerfavoritter, de er også dejligt nemme at hoppe i og ud af, og er derfor perfekte når man skal ned i haven eller andre steder hen, hvor man bare skal have sko på i få minutter ad gangen. Jeg har lige pt. slet ikke nogle gode sommersko, overhoved, så jeg skal ud og have købt et par inden alt for længe. Hvis det bliver dem på billedet ovenover, eller nogle helt andre, må tiden vise :)

Hvilke sko er Jeres yndlings sommersko?