How to put it..

Når man føler man har prøvet på at komme i gang med at blogge, i hvad der føles som en halv evighed, så er det altså ikke nemt. Det er ikke nemt at rense sin samvittighed – for selvom jeg altid har haft bloggen for min egen skyld, så har jeg altid også tænkt på dem som nu engang læser med. Jeg er enormt glad for at der stadig lusker et par læsere forbi i ny og næ, og ja – jeg kan sagtens stadig komme med legale undskyldninger til hvorfor indlæggene er blevet så spartanske her det sidste lange stykke tid. Det ville blive en stor opsamling af alle de øvrige grunde, blandet ind med en masse sygdom og stress. Sidste gang fik jeg mig selv arbejdet ud af det, og denne gang har jeg indstillet mig på at kunne gøre nøjagtig det samme..!

Så jeg har taget mig en mini ferie her imellem jul og nytår. Det trængte jeg åbenbart til – når kroppen bliver så udmattet at man bliver syg hver gang man har weekend, samt intet orker i sin fritid, så er det på tide at trække stikket ud og høre efter. Så meget lærte jeg sidste gang. Så det har jeg valgt at gøre denne gang også. Og så hjælper det ikke på samvittigheden at one.com har sendt faktura på hjemmesiden. Og som I jo nok godt ved, så har jeg overvejet om bloggen skulle blive eller ej, de sidste mange år. Det tager dog stadig imod at lukke den ned, så det må jo betyde at det ikke er helt tid endnu.

Jeg vil også lige smide en undskyldning til dem der har kontaktet mig her på det sidste – som sagt har jeg slet ikke haft overskud til at tjekke min mail eller gennemgå aftaler der skulle være trillet ind imens. Jeg vil bruge min ferie på at få ryddet op, bakset en frisk start op, og så tage fat i mig selv igen. For er der noget der får mit humør op igen, så er det som regel hyppige indlæg og masser af billeder. De sidste må I dog vidst undvære i denne omgang, for jeg har ikke kommet så langt endnu, at jeg er gået i gang med at tage hundredvis af billeder endnu – men det skal nok også komme.

Jeg kan vel egenlig “starte” dette indlæg med at skrive lidt om selve julen. Vi havde en meget stille og rolig jul, som blev holdt hos svigerforældrene. Gaver blev der ikke så mange af, selvom M som regel hiver et par overraskelser op af bukselommen.. vi havde ellers aftalt at der ikke skulle være julegaver til hinanden i år, men han tager fusen på mig hvert år ha ha.. Jeg fik i hvert fald den flotteste og samtidig utrolig simpel halskæde i sølv (forskellige nuancer) og en sølvring. Åh som jeg har savnet at have ring på til daglig <3 Af svigerforældrene fik vi et tilskud til lidt møbler og istandsættelse af soveværelset. Som I jo nok har opfattet, bliver alt taget i små bider, så nu har vi i hvert fald mulighed for at få nyt gulvtæppe, ny garderobe, maling og så nye gardiner. Samtidig er vi ved at finde ud af, om der skal TV op igen, eller om vi dropper det, og hvor alt som sådan skal stå. Jeg elsker denne del af det – værre er det når de tunge ting skal flyttes rundt ha ha

Nå, men anyway – juleaften gik som sagt rigtig, rigtig godt. Nytår har vi ikke helt fået faste planer på endnu, men det kommer der indenfor de næste par dage. Som regel har vi ret faste “traditioner”, så de afviger nok ikke så frygtelig meget fra dem af :)

Mht. hjemmesiden.. der kommer til at ske nogle ændringer de næste par dage. Lige pt er der et midlertidig design oppe – om jeg fortsætter med at bruge det, og tilpasser det, eller laver noget helt nyt, må tiden lige vise :) Indtil videre kan jeg dog godt leve med dette. Er der noget I kan se, der ikke er helt som det skal, så må I meget gerne give et lille kvæk, så skal jeg se om jeg kan løse det n_n Næste jeg skal arbejde på, er vidst bare et topbanner.. så det vil jeg straks kaste mig over :)

 

 

Comments

comments

Leave a Reply