How to put it..

Når man føler man har prøvet på at komme i gang med at blogge, i hvad der føles som en halv evighed, så er det altså ikke nemt. Det er ikke nemt at rense sin samvittighed – for selvom jeg altid har haft bloggen for min egen skyld, så har jeg altid også tænkt på dem som nu engang læser med. Jeg er enormt glad for at der stadig lusker et par læsere forbi i ny og næ, og ja – jeg kan sagtens stadig komme med legale undskyldninger til hvorfor indlæggene er blevet så spartanske her det sidste lange stykke tid. Det ville blive en stor opsamling af alle de øvrige grunde, blandet ind med en masse sygdom og stress. Sidste gang fik jeg mig selv arbejdet ud af det, og denne gang har jeg indstillet mig på at kunne gøre nøjagtig det samme..!

Så jeg har taget mig en mini ferie her imellem jul og nytår. Det trængte jeg åbenbart til – når kroppen bliver så udmattet at man bliver syg hver gang man har weekend, samt intet orker i sin fritid, så er det på tide at trække stikket ud og høre efter. Så meget lærte jeg sidste gang. Så det har jeg valgt at gøre denne gang også. Og så hjælper det ikke på samvittigheden at one.com har sendt faktura på hjemmesiden. Og som I jo nok godt ved, så har jeg overvejet om bloggen skulle blive eller ej, de sidste mange år. Det tager dog stadig imod at lukke den ned, så det må jo betyde at det ikke er helt tid endnu.

Jeg vil også lige smide en undskyldning til dem der har kontaktet mig her på det sidste – som sagt har jeg slet ikke haft overskud til at tjekke min mail eller gennemgå aftaler der skulle være trillet ind imens. Jeg vil bruge min ferie på at få ryddet op, bakset en frisk start op, og så tage fat i mig selv igen. For er der noget der får mit humør op igen, så er det som regel hyppige indlæg og masser af billeder. De sidste må I dog vidst undvære i denne omgang, for jeg har ikke kommet så langt endnu, at jeg er gået i gang med at tage hundredvis af billeder endnu – men det skal nok også komme.

Jeg kan vel egenlig “starte” dette indlæg med at skrive lidt om selve julen. Vi havde en meget stille og rolig jul, som blev holdt hos svigerforældrene. Gaver blev der ikke så mange af, selvom M som regel hiver et par overraskelser op af bukselommen.. vi havde ellers aftalt at der ikke skulle være julegaver til hinanden i år, men han tager fusen på mig hvert år ha ha.. Jeg fik i hvert fald den flotteste og samtidig utrolig simpel halskæde i sølv (forskellige nuancer) og en sølvring. Åh som jeg har savnet at have ring på til daglig <3 Af svigerforældrene fik vi et tilskud til lidt møbler og istandsættelse af soveværelset. Som I jo nok har opfattet, bliver alt taget i små bider, så nu har vi i hvert fald mulighed for at få nyt gulvtæppe, ny garderobe, maling og så nye gardiner. Samtidig er vi ved at finde ud af, om der skal TV op igen, eller om vi dropper det, og hvor alt som sådan skal stå. Jeg elsker denne del af det – værre er det når de tunge ting skal flyttes rundt ha ha

Nå, men anyway – juleaften gik som sagt rigtig, rigtig godt. Nytår har vi ikke helt fået faste planer på endnu, men det kommer der indenfor de næste par dage. Som regel har vi ret faste “traditioner”, så de afviger nok ikke så frygtelig meget fra dem af :)

Mht. hjemmesiden.. der kommer til at ske nogle ændringer de næste par dage. Lige pt er der et midlertidig design oppe – om jeg fortsætter med at bruge det, og tilpasser det, eller laver noget helt nyt, må tiden lige vise :) Indtil videre kan jeg dog godt leve med dette. Er der noget I kan se, der ikke er helt som det skal, så må I meget gerne give et lille kvæk, så skal jeg se om jeg kan løse det n_n Næste jeg skal arbejde på, er vidst bare et topbanner.. så det vil jeg straks kaste mig over :)

 

 

Loooooooooove it ♡

fluffy_topbannerSims

Åh så fik man endelig lyst til at lave lidt nyt her på siden. Og som I jo ved, er TS4 jo mit absolut favoritspil e v e r.. derfor har jeg  for første gang i min blog karriere, lavet mig et Sims design. Jep. Jeg lavede jo hende her den anden dag, og hun er bare blevet min absolut favorit, så meget, at jeg endda er i gang med at overveje enten noget live stream eller en video til youtube, eventuelt hvor jeg bygger hendes “telt” og vitterligt spiller med hende ha ha

11.07.2016_18.41.56

Her har I hendes ydmyge hjem – et stort “telt” (siden man ikke kan lave telte i TS4 – eller øvrige Sims spil, mig bekendt) så er det selvfølgeligt bygget med almindelige vægge og tag. Jeg er i hvert fald sååå tilfreds med det. Skuret man kan skimte til venstre, er “spisestuen”.. der var ikke plads til et spisebord eller andet, hvor man kunne indtage føde, så jeg måtte lave mig en pavillon som hun kunne bruge. Hele herligheden har udsigt ud mod skoven/parken, og derimellem ligger et lille privat himmerige – en lille sø, med gangbro, mulighed for at ro en tur eller to eller bare slappe af og nyde lyden af vandet og de plaskende fisk. Jep – dem har jeg også. Jeg elsker Mods ♡♡

Men ja – nu ved I i hvert fald hvorfor der kan rode lidt her på siden i et lille stykke tid.. :)

 

Lidt nyt skal der til ..!

scr_prt

Ja det er jo ikke den store forandring der er kommet.. men satser på at resten kommer i løbet af de næste par dage. Har nogle småting jeg godt kunne tænke mig at ændre på siden, blandt andet utrolig meget ude i sidebar’en. Men det skal nok komme.. lige nu ville jeg faktisk bare have noget andet op, end det gamle design, men – det er utrolig svært at koncentrere sig om at være kreativ med en papegøje der holder snakke-dag lige ved øret.

Så det må komme lidt hen ad vejen, og det er slet ikke sikkert at farverne bliver hængende, baggrunden er måske også lidt for simpel til min stil.. men nu må vi se.. Overvejer endda at hoppe udenfor her en af dagene og få taget lidt forårs billeder til topbanneret eller lignende.. Det er jo det der er så dejligt med foråret – kreativiteten begynder atter at røre på sig, og man får lyst til at tage lidt billeder.. for hele vinteren er den del bare på 0 ha ha

Og nu hvor jeg alligevel er igang med endnu et blogindlæg, så lad mig da lige fortælle om sidste weekend. Der var vi nemlig ude og nyde det gode vejr vi havde om lørdagen. Vi pakkede lidt provianter og tog ud i skoven, hvor vi desværre ikke kunne bruge vores normale sted, men måtte finde et ikke så langt derfra. Det var nogle ting der manglede, blandt andet sten til grillen, men vi løste det (eller Martin gjorde ha ha) på en yderst finurlig måde :)

 

Virkelig hyggelig dag, og om søndagen var der dømt påskefrokost hos svigerforældrene. Der endte vi så med at sidde stort set hele søndagen og bare sludre og hygge. Det kan også være tiltrængt engang imellem ha ha..

Nu er der South Park på Comedy Central (en af mine yndlings kanaler) så jeg sætter mig og prøver at komme videre med noget design, medens jeg kan se et par afsnit af det :)

Are you happy?

Screenshot_2015-08-17-16-49-08-1

En af de sværeste beslutninger for tiden, herhjemme, er hvilken eller hvilke lamper vi vil have i stuen. Kravene har været mange, og vi troede faktisk vi havde fundet lige de lamper vi havde gået og ledt efter, men i sidste sekund kom vi i tvivl.

Og istedet for at købe dem, bare for at have en lampe, så valgte vi at vente lidt. Det betyder så også at man ender med at sidde og kigge nye, og helt andre slags lamper ha ha. Belysningsdesign.dk er f.eks. en af siderne jeg er faldet over, og jeg syntes de har en del fine lamper, som ville passe ind i stuen. Lige nu hvar vi en lille lampe som har kostet os ca. 100 kr, som vi faktisk købte til værelset da min mor var her. Men den fungerer nu som vores eneste lyskilde her i stuen.. ja udover tv’et selvfølgelig ha ha

Men ja, det er svært at beslutte sig. Jeg har set så mange lækre bordlamper, fede loftlamper og faldet pladask for en hel del gulvlamper. Heldigvis skal vi ikke beslutte os endnu, da vi har valgt at vente til næste måned med at købe én. Jeg har jo godt nok min kattelampe, meeen den overvejer jeg ligeså stille at sætte til salg. Den har tjent mig godt, men den passer ikke rigtig ind i stuen, og jeg syntes det ville være synd at gemme den væk i et andet værelse.

Jeg glæder mig til at kunne fremvise hvilke/hvilken lampe(r) vi ender op med til sidst – som tommelfinger regel går vi mest efter ting, som ikke alle andre har stående. Ih, nu må det altså snart blive den første :)

I mangel på bedre

Når man nu ikke kan komme til at rode med sit design på siden, så er det godt at man har en fb side man kan kræse lidt for ;) Jeg har fået fikset coverbilledet samt et nyt profilbillede. Det var også tiltrængt. Hvis du skulle få lyst til at følge min side, så kan du klikke på billedet herunder :)

fb_screen

Jeg er ellers alene hjemme i aften. Morten er taget ind til en af hans venner for at se Champions League. Det er altid dejligt at være alene hjemme – men jeg savner ham som en gal. Men sådan er det vel altid :) Jeg har trods alt fået aftenen til at gå, ret hurtigt faktisk. Bl.a. med at rode lidt i Photoshop. Er dog ikke gået igang med min digitizer endnu, da det stadig kan finde på at stramme i hånden :P

Jeg har også fået skyllet totterne med eukalyptusolie. Det skulle – har jeg læst mig til – hjælpe på skæl og fedtet hårbund. Og det døjer jeg stadig med, desværre. Et lille efterlevn fra tiden med balsam, hårkure og alt for kemikalie fyldte hårprodukter. Jeg kan dog allerede nu mærke at det har hjulpet -og det er skønt :) Hvad ellers… ?! Hmm jo jeg ser Kanal 4 i aften. Først Mig og Min Mor, så De Unge Mødre og nu kører Singleliv i baggrunden. Nu vi snakker De unge Mødre – følger andre end mig nogle af deres blogge? :) Jeg snublede i aften over Esben’s nye blog, og den er faktisk overraskende god. Helt sikkert et kig værd..!

Nu vil jeg fikse rent sengetøj og rede sengen op. Og så skal der ellers puttes til den store guldmedalje. Jeg er godt træt, og smadret i kroppen efter at have cyklet til og fra arbejdet, på en mountainbike der ikke har haft de helt korrekte indstillinger. I morgen er der dog andre boller på suppen – min dejlige cykel er kommet hjem igen ;P

Translate: I got a new design on my fb page today, it was really needed too. An home alone at the moment. The hubby is at a friends place to watch some Champions League. I have managed to spend the evening with ease, not only doing some adjustments to fb, but also getting my dreads washed. Now I’m just watching some tv, and soon I’m going to make the bed for the night. Tomorrow I’m heading to work on my own bike – I got it from the shop earlier ;P

A Bit Messy

Hjemmesiden roder. Det må I undskylde :) Jeg er ved at lave om på designet, så det kan være nogle ting pludselig befinder sig, steder hvor de ikke skal. Jeg håber I kan leve med at det forekommer i løbet af i dag :) Designet bliver bredere, med mulighed for større billeder. Jeg mangler nogle små rettelser, og at færdiggøre mit topbanner. Men det er godt på vej til at være som det skal :) Lidt julet skal der også være :)

Translate: It’s a bit messy here at the moment. I’m doing a new design, so the entire design is jumping around. I’m getting a wider design, giving space for some bigger pictures here. I still need to make som minor adjustments, and then I’m done. Hope you can manage the mess :) And yes – it’s going to have a little Christmas/winter in it too ;)